Døgnrapporten i Glumsø: fredag den 27. august

Profilbillede
dato

Glumsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING F.: Stjal cola og pesto

Politiet blev i går klokken 14.15 kaldt ud til Parkvej i Nykøbing F., hvor en butikstyv var blevet tilbageholdt af personalet i et supermarked. Det drejede sig om en 21-årig mand fra byen, som var gået ud af butikken med en cola og et glas pesto uden at betale. Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

 

NÆSTVED: Råbende mand blev anholdt

En noget beruset mand gik i går eftermiddags rundt på Axeltorv i Næstved og råbte af folk. Han virkede noget ubehagelig og truende. For at oprette roen på stedet besluttede et par betjente at anholde manden, der er 39 år og fra Toreby. Han kølede af på politistationen i Næstved i et par timer og blev lukket ud igen lidt efter klokken 21.

 

GLUMSØ: Indbrudstyv fanget

I går klokken 19.41 fik politiet en opringning fra en mand, der havde opdaget to indbrudstyve i sit hjem på Tyvelsevej i Sandby ved Glumsø. Anmelderen havde forsøgt at tilbageholde de to gerningsmænd, men de stak af til fods. Politiet blev tilkaldt, og i mellemtiden var en nabo kørt efter den ene indbrudstyv, som kort efter klokken 19.55 blev anholdt af en politipatrulje ca. 800 meter fra huset på Tyvelsevej. Den anden gerningsmand var søgt mod jernbanen, og af sikkerhedsmæssige årsager blev togtrafikken kortvarigt standset mellem Ringsted og Glumsø. Det lykkedes ikke at finde frem til den anden gerningsmand. Manden, der blev anholdt og sigtet for indbrud, er 35 år og fra udlandet. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved senere i dag.

 

NYKØBING F.: For hurtig knallert

En 43-årig mand blev i går klokken 21.21 standset af politiet, da han kom kørende på knallert ad Bangsebrovej i Nykøbing F. Det viste sig imidlertid, at knallerten kunne køre noget hurtigere end tilladt, og derfor blev den 43-årige sigtet efter færdselsloven.

 

NYKØBING F.: Hærværksmand anholdt

Et vidne så i går aftes omkring klokken 22, at en mand kastede sten gennem ruderne til biblioteket på Vestensborg Alle. Vidnet fulgte efter gerningsmanden, mens han ringede til politiet. Derfor var det en smal sag for betjentene at finde frem til hærværksmanden, der, ca. 10 minutter efter ruderne var blevet smadret, blev anholdt og sigtet for hærværk. Det drejer sig om en 54-årig mand fra Nakskov.   

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Glumsø Tyvelsevej, Sandby Hus Torsdag kokken 19.41 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Sandvedvej, Flemstofte Torsdag klokken 8.38-10.07 ATK – bestilt færdselskontrol 109 - - - -
Glumsø Sorøvej Torsdag klokken 11.2-13.20 ATK – bestilt færdselskontrol 45 5 50 km/t 69 km/t Et klip
Karrebæk Karrebækvej ved De Hvide Svaner Torsdag klokken 12.37-13.37 ATK – bestilt færdselskontrol 237 - - - -
Sandved Langgade Torsdag klokken 9.04-11.04 ATK – bestilt færdselskontrol 113 7 50 km/t 64 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 6.57-13.20 ATK 8958 44 130 km/t 160 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing Hallerupvej Torsdag kokken 23.20-23.45 Ingen sager
Slagelse Valbyvej Torsdag klokken 20.38-20.55 15 biler blev kontrollere: En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Væggerløse Gedser Landevej Torsdag klokken 23.50-1.25 Fire blev sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Sorø Ringstedvej Fredag klokken 2.33 37-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel

 

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

I weekenden har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
2 - - -

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi