MØD LARS-ERIK LIHN

Lars fra LIHN’S KLOAK løser alt med rør i jorden i Glumsø

Portrætfoto af Lars-Erik Lihn

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Jeg hedder Lars og min virksomhed hedder LIHN’S KLOAK. Vi laver alt i forstoppelser, vandskader, samarbejde med forsikringsselskaber. Tv-inspektion under jorden samt rotter og andre skadedyr. Ja alt med rør i jorden, jeg samarbejder med flere andre kloakfirmaer for netop at kunne løse opgaven perfekt for kunden.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Efter en del år som ansat i andet kloakfirma, ønskede jeg at skabe mit eget og har en masse af erfaring og er løsningsorienteret.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Palace Bio i KBH hvor alle biograferne i kælderen var fyldt med vand, det var en stor skybrudsopgave. Så var der kunden på 4. sal som troede der var en indbrudstyv i køkkenet, 3 rotter som var kommet op via toilettet sad og spiste af frugtskålen. En meget ked af kunde, hvor der var forstoppelse i rørene i hele ejendommen. Hun havde uheldigvis et badeværelse med en forhøjet kande til toilettet i hendes stuelejlighed. Alt blev ordnet, suget, vasket og rengjort og sprøjtet mod bakterier. Hun var godt nok glad da jeg gik.”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Glumsø?

“Lokalsamfundet, de gode snakke med kunderne og at jeg arbejder hvor jeg selv bor.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Altså jeg er fan af vores slagter i Glumsø. Fantastisk kød og vejledning når man kommer. Er i den 7. himmel når jeg nyder min mad med den røgede dyrekølle han har røget for mig.”