30. marts 2020

dato

Glumsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Glumsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Stoffer og våben i bilen

En patrulje standsede mandag klokken 21.35 en bil, der kom kørende på Sneppevej i Næstved. Der lugtede af hash i bilen, og den 19-årige mand, der sad ved rattet, virkede påvirket af stoffer. Da bilen blev ransaget, fandt politiet to klumper hash af 1,2 gram pr. klump, en pose med 0,8 gram kokain, en hardballpistol, en foldekniv med et blad på 7,5 centimeter og en pebberspray. Den 19-årige mand, der var fra Næstved, blev derfor anholdt klokken 21.35, og sigtet for både narkotikakørsel og for at overtræde både våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 22.45. En 18-årig mand, der også er fra Næstved og som var passager i bilen, blev desuden sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, da politiet fandt 1,5 gram kokain på ham. 


SORØ: Blufærdighedskrænkelse

Politiet fik i går klokken 7.22 en anmeldelse fra en kvinde, der, mens hun holdt parkeret i sin bil ved Fægangen i Sorø, var blevet udsat for, at en mand havde blottet sig for hende, mens han stod i kanten af skoven. Han havde en lysebrun og hvid hund med sig, og var iført mørkt tøj. Politiet hører gerne fra vidner.

 

STOKKEMARKE: Intet kørekort – bil konfiskeret

I går aftes klokken 19.08 standsede en politipatrulje en 45-årig mand fra Søllested, da han kom kørende i bil ad Vestre Landevej i Stokkemarke. Det viste sig, at manden ikke havde noget kørekort, og det var bestemt heller ikke første gang, at han var blevet standset og sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Derfor blev hans bil konfiskeret.

 

NÆSTVED: På aftentur med kokain på lommen

Et par politibetjente var i går klokken 19.37 på almindelig patrulje i Næstved. På Anemonevej traf de en 21-årig mand, der vakte betjentenes opmærksomhed. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig da også, at han havde to poser med 1,8 gram kokain på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og kokainen blev taget med til destruktion.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Bakkebøllevej Hus Mandag klokken 11.30 – 11.45 Intet stjålet

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Stege - Mandag klokken 16.00-17.00 Ni køretøjer kontrolleret, ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 14.52-19.30 ATK 630 22 60 km/t 86 km/t Tre klip
Haslev Køgevej Mandag klokken 09.37-13.50 ATK 520 35 60 km/t 86 km/t Syv klip
Holmegaard Landevejen Mandag klokken 19.01-20.04 ATK 195 17 50 km/t 73 km/t To klip
Maribo C. E. Christiansens Vej Mandag klokken 08.09-13.50 ATK 830 70 50 km/t 96 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 14.23-18.24 ATK 1204 52 50 km/t 73 km/t Fire klip
Rønnede Faxevej Mandag klokken 07.57-08.57 ATK 146 23 60 km/t 85 km/t Tre klip
Rønnede Ny Næstvedvej Tirsdag klokken 04.25-05.10 Laser - - 80 km/t 113 km/t To klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Sneppevej Mandag klokken 21.35 19-årig mand fra Næstved Narkokørsel

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi