En 39-årig mand mistede fredag eftermiddag herredømmet over sin bil på Sandbyvej i Glumsø. Bilen rullede flere gange rundt, og politi og redning blev tilkaldt til stedet.
Den 39-årige mand blev kørt til tjek på sygehuset og efterfølgende anholdt og sigtet for spirituskørsel. En alkometertest viste en promille, der hører under kategorien vanvidskørsel. Derudover blev han sigtet for at køre bil, selv om han var frakendt førerretten.
Hans bil blev beslaglagt af politiet.