Camilla Nowak har siden august 2023 stået i spidsen for Næstved Kommune som kommunaldirektør og haft det overordnede ledelsesansvar. Det er nu besluttet, at hun med det samme fratræder sin stilling som kommunaldirektør. I henhold til gældende kontrakt og opsigelsesvarsler vil de samlede udgifter for kommunen i forbindelse med fratrædelsen ligge mellem 3,3 og 5,4 millioner kroner, og der er indbygget modregning ved ny beskæftigelse.
Indtil videre vil direktørerne Nanna Lohman og Willy Feddersen fungere som administrativ ledelse i Næstved Kommune. Processen med at ansætte en ny kommunaldirektør igangsættes snarest.
Næstved Kommune har ikke yderligere at tilføje.