Tirsdag klokken 17.14 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Holmager, beliggende mellem Herlufmagle og Glumsø. Uheldet involverede seks motionscyklister fra lokalområdet, der var på tur.
Uheldet skete, da en cyklist ramte en andens baghjul, hvilket resulterede i, at alle seks mænd, i alderen 39-65 år, væltede. Heldigvis bar alle cykelhjelm.
Flere cyklister kom til skade, og tre af mændene blev kørt med ambulance til sygehuset i Slagelse, hvor de blev behandlet for deres knubs.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi