Gratis forældreaften i Næstved sætter fokus på nikotin blandt børn og unge

Foto: Næstved Kommune.
dato

Næstved Kommunes Sundhedscenter inviterer forældre til gratis aften om nikotin og forebyggelse torsdag den 9. april 2026 i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Børn og unge i dag møder nikotinprodukter tidligere og hyppigere, end de fleste forældre er klar over. Puffbars, vapes og nikotinposer optager en stor del af unges hverdag, og nye tendenser spreder sig hurtigt – især gennem sociale medier.

Derfor afholder Næstved Kommunes Sundhedscenter i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Næstved en gratis forældreaften om nikotin og forebyggelse torsdag den 9. april 2026 kl. 19.00-21.00 i Gl. Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Arrangementet er en del af nikotinstopprojektet NikoFree, som arbejder for en sundere fremtid for unge i Næstved.

Journalist Jacob Kragelund, kendt fra DR Kontant, holder oplæg baseret på sine udsendelser ’Puff bar – Nikotin til børn’ og ’Afhængig af snus’. Her får deltagerne indblik i, hvordan børn i 2. og 3. klasse kan komme i kontakt med nikotinprodukter, samt en forståelse af det marked, der eksisterer bagved facaden. Medarbejdere fra Næstved Kommunes nikotinstopprojekt NikoFree bidrager med lokal viden og konkrete erfaringer.

Arrangementet er særligt rettet mod alle forældre, der gerne vil være bedre rustet til at tage vigtige snakke med deres børn – både forebyggende og hvis udfordringerne allerede eksisterer. Aftenen vil have fokus på, hvordan tydelige rammer, fælles aftaler og åbne samtaler i tide kan forhindre, at eksperimenter udvikler sig til problemer. Målet er at gøre forældrene opmærksomme og velinformerede – ikke strenge.

Forældre får på aftenen:

  • Indblik i aktuelle nikotintrends blandt børn og unge
  • Konkrete råd om samtaler, aftaler og grænsesætning
  • Viden om tidlige tegn på nikotinbrug og information om, hvor man kan få hjælp og rådgivning

Arrangementet er gratis, men der er begrænset antal pladser, og det er først til mølle-princippet, der gælder. Tilmelding kan ske via dette link eller på nikofree.dk.

NikoFree-projektet støttes af Sundhedsstyrelsen og sigter mod at give unge mellem 13 og 25 år de nødvendige redskaber til at undgå afhængighed af nikotin. Forældre kan finde mere viden om nikotin og forebyggelse på nikofree.dk.


Der er begrænset antal pladser, og det er først til mølle. Jacob Kragelund kommer til Gl. Ridehus i Næstved torsdag 9. april kl. 19-21. Den gratis forældreaften om nikotin og forebyggelse er arrangeret af Næstved Sundhedscenter i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Næstved. Tilbuddet er en del af nikotinstopprojektet NikoFree, som arbejder for en sundere frem

https://www.naestved.dk/nyheder/pressemeddelelser/invitation-forbered-dig-paa-dit-barns-moede-med-nikotin

Kilde: Næstved Kommune