Nye informationstavler skal hjælpe borgere i Næstved under længerevarende strømsvigt

Foto: Næstved Kommune.
dato

Borgere i Næstved Kommune kan nu hente vigtig information ved 22 nye informationstavler, hvis strøm, mobil og internet skulle forsvinde i længere tid.

Hvis strømmen går, og hverken mobil eller internet virker over længere perioder, kan borgere i Næstved Kommune stadig holde sig orienteret gennem 22 informationstavler, der netop er opsat rundtom i kommunen.

Tavlerne skal benyttes i situationer, hvor normale kommunikationskanaler ikke er tilgængelige. Her vil kommunen løbende publicere vigtig information om blandt andet udviklingen i situationen, status på strøm, vand og varmeforsyning, samt hvor man kan få hjælp eller opholde sig. Tavlerne bruges desuden til at dele information på vegne af andre myndigheder.

Informationspunkterne er placeret på velkendte steder rundt i kommunen, herunder især på folkeskoler, men også på udvalgte biblioteker, administrationsbygningen i Rådmandshaven, Brohuset ved Græshoppebroen samt Dybsø Naturskole.

En komplet liste over, hvor tavlerne er placeret, inkluderer blandt andet:
• Kommunens administrationsbygning, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
• Brohuset ved Græshoppebroen, Ved Broen 1, 4700 Næstved
• Dybsø Naturskole, Dybsøvej 66, 4736 Karrebæksminde
• Fensmark Bibliotek, Kildegårdsvej 56, 4684 Fensmark
• Korskilde Bibliotek, Korskildevej 2A, 4733 Tappernøje
• Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej, Herlufsholmvej 16, 4700 Næstved
• Lille Næstved Skole afd. Digtervej, Karrebækvej 70, 4700 Næstved
• Lille Næstved Skole afd. Karrebæk, Kirkebakken 41, 4736 Karrebæksminde
• Sct. Jørgens Skole, Manøvej 14, 4700 Næstved
• Kobberbakkeskolen afd. Sydby, Parkvej 109, 4700 Næstved
• Kobberbakkeskolen afd. Sjølund, Nygårdsvej 62, 4700 Næstved
• Kobberbakkeskolen afd. Rønnebæk, Englebjergvej 12, 4700 Næstved
• Vesterlandsskolen afd. Hyllinge, Søndergade 20, 4700 Næstved
• Vesterlandsskolen afd. Grønbro, Grønbrovej 1A, 4700 Næstved
• Vesterlandsskolen afd. Fuglebjerg, Sandvedvej 24, 4250 Fuglebjerg
• Susåskolen afd. Glumsø, Åsøvej 5, 4171 Glumsø
• Susåskolen afd. Herlufmagle, Helgesvej 7, 4160 Herlufmagle
• Susåskolen afd. Holsted, Holsted Allé 30, 4700 Næstved
• Holmegaardskolen afd. Toksværd, Tokesvej 1, 4684 Holmegaard
• Fladsåskolen afd. Mogenstrup, Mogenstrup Parkvej 10A, 4700 Næstved
• Ellebækskolen afd. Kildemark, Kildemarksvej 67, 4700 Næstved
• Ellebækskolen afd. Kalbyris, Solsikkevej 20, 4700 Næstved

Dermed har borgerne flere muligheder for at få adgang til aktuel og væsentlig information, hvis strømmen eller kommunikationsnetværk er ude af drift i en længere periode.

https://www.naestved.dk/nyheder/nyheder-2026/naestved-kommune-saetter-22-informationstavler-op-til-krisesituationer

Kilde: Næstved Kommune