Fredag aften var lokalpolitiet i Glumsø på patrulje efter at have modtaget flere henvendelser fra borgere om utryghedsskabende knallertkørsel. Klokken 20.04 blev en 14-årig dreng standset af politiet på Østergade. Drengen havde ikke noget knallertkørekort, og knallerten, han kørte på, kunne køre hurtigere end tilladt. Der blev optaget en sag om kørsel uden knallertkørekort samt en sag om kørsel på en ulovlig knallert. Den 14-åriges værge blev orienteret om sagerne.
Senere, klokken 20.15, blev en 16-årig dreng standset. Hans knallert kunne også køre hurtigere end tilladt. Den 16-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi